Loro Parque er den største turistattraktion på Tenerife, og det har den været i mange år. I Loro Parque oplever gæster mange eksotiske dyr, flotte shows, blomster og endda et mindre legeland til børnene.
Hovedattraktionen i Loro Parque er uden tvivl de kæmpestore spækhuggere. Sammen med deres trænere optræder de store sort-hvide hvaler et par gange hver dag, og deres show er virkelig imponerende. Der er hundredevis af siddepladser, men det gælder alligevel om at komme i god tid før forestillingen starter. Bemærk at de forreste rækker oversprøjtet med vand af de store spækhuggere!
Der er også flere andre interessante shows i Loro Parque, herunder shows med delfiner, søløver og papegøjer.
Et andet højdepunkt er pingvin-grotten, hvor pingvinerne lever i et sub-antarktisk klima bag de store glasruder. Det er flot lavet, og de legesyge kongepingviner pisker rundt i de store bassiner, mens der kommer sne ned fra oven.
Blandt Loro Parque’s mange andre spændende dyr kan nævnes hvide tigre, jaguarer, gorillaer, alligatorer og de kæmpestore galapagos skildpadder. Der er også en stor fuglepark med masser af farverige eksotiske fugle flyver om ørerne på gæsterne, og lige ved siden af den står de næsten lige så farverige orkideer.
Prisen i sæsonen 2023/2024 er 42 Euro for voksne, og 30 Euro for børn (6-11 år). Børn under 6 år kommer gratis ind i Loro Parque.
Loro Parque kort